Hjælpesporet tilbyder julehjælp til personer og familier i Herning Kommune. I 2021 delte vi julehjælp ud til 174 familier og herunder julegaver til 256 børn.
Hjælpen består af en julekurv med forskellige madvarer, hvor størstedelen er mad, som indbyder til en hyggelig jul med familien. Husk venligst at informere os om hvis der er madvarer I ikke spiser, f.eks. ved allergener etc. Vi hjælper også gerne med en kurv med mad, der ikke indeholder svinekød.
Hvis der er børn i familien under 18 år hjælper vi desuden med julegaver. Her forsøger at vi finde en tøj-gave samt en ting, som barnet ønsker sig. Derfor er der rubrikker på ansøgnings-formularen, som omhandler børnenes navn, alder, tøj størrelse og ønsker til en lille gave.
Læs mere om Hjælpesporet.
Hjælp os med at købe en gave til et barn fra en sårbar familie. Vi har juletræer stående i Herning Centret ved indgang B og ved Illes Living på Det Gamle Bibliotek i Hammerum. Begge steder hænger der ønskesedler til børn, hvor i kan købe julegave til dem. Henter I en seddel i Herning Centret, kan I aflevere gaven og sedlen i Larsen. Henter I en ønskeseddel i Illes Living, kan I aflevere hos dem. Er I i tvivl om noget så send os en mail til info@hjaelpesporet.dk
Doner til Hjælpesporets julehjælp med mobilepay til 843541 eller en bankoverførsel til 7045 – 1321767. Læs mere om donationer.