Hjælpesporet

Hjælpesporet hjælper sårbare i Herning kommune

Hjælpesporet er en 100 % frivillig forening, som består af frivillige, som alle brænder for at hjælpe sårbare mennesker. De personer og familier, vi hjælper, er af den ene eller anden årsag udsatte i kort eller lang tid.  Personerne er ældre, unge, børnefamilier, hjemløse og mange flere. Ofte får de hjælp med tøj, møbler, boligtilbehør, køkkenting, sko, legetøj eller andre ting til hverdagen, og det er helt gratis.

Vi har fokus på Herning kommune og omegn, men hjælper ind imellem udenfor dette område, hvis behovet er der.

Tingene vi giver væk, samler vi ind gennem vores netværk. De fleste i netværket er en del af vores Facebook gruppe, hvori vi laver opslag når vi har brug for hjælp til ting, vi ikke har i vores lokale.

Vi kan desværre ikke hjælpe økonomisk, og hjælper ikke med tobak, alkohol og medicin.

Læs mere om Hjælpesporet, og bestyrelsen.

I vores Facebook gruppe kan I læse om hvad, vi søger lige nu, og om vores dage for indlevering. Facebook gruppen.

Hvad kan du søge om hjælp til

Hverdagsting Hjælpesporet

Hverdagsting

 Vi hjælper med helt almindelige hverdagsting som tøj, sko, ting til hjemmet, møbler, og babyting.

Hjælp til begivenheder

Begivenheder

Ved begivenheder som fødselsdag, konfirmation etc. kan vi hjælpe med gave, mad, drikkevarer, pynt og lignende.

Julehjælp i Herning

Julehjælp

 Alle kan søge julehjælp i form af en julekurv med forskellig mad. Der kan søges om gaver til børn op til 18 år. Læs mere. 

Hjælpesporet har brug for din hjælp

Aflever dine aflagte ting

Cirka to gange om måneden afholder vi indleveringsdage, hvor alle kan komme og aflevere de ting, som vi må give videre til andre. For at vi kan bruge tingene, skal de være i god stand, og uden huller, mærker etc.

I vores Facebook gruppe under begivenheder kan du se datoer for de kommende indleveringsdage. Vær med i Facebook gruppen.

Donerede ting, som er til overs i hjælpearbejdet, sælges gennem Hjælpesporets loppemarked. Åbningerne varierer, men du kan finde datoerne i Facebook gruppen.

Bliv sponsor

Som sponsor af Hjælpesporet kan du og din virksomhed støtte vores arbejde i lokalområdet. I er også med til at sikre at foreningen og de frivillige har et sted at arbejde for de udsatte.
Hjælp os med at hjælpe lokalt i Herning kommune og omegn.
Læs mere om at blive sponsor, og hvilken markedsføring vi tilbyder dig til gengæld. Sponsorater

Bliv medlem

Som medlem af Hjælpesporet kan du som privatperson støtte foreningen med en medlemsbetaling hvert år på enten 150 kr., 300 kr. eller 500 kr. Med medlemskabet kan du  deltage i den årlige generalforsamling, og har stemmeret ved eventuelle afstemninger om nye tiltag.
Læs mere om hvordan du bliver medlem.

Hjælpesporet

Adresse: Teglvænget 97, 7400 Herning

CVR: 34753474

Email: info@hjaelpesporet.dk

Åbningstider

Kun åbent efter aftale.

Indleveringsdage 2-4 gange om måneden.

Se datoer i begivenheder på vores Facebook.

Følg os på Facebook og Instagram

Copyright © All Rights Reserved.